Hjælp Gambia's landbefolkning til selvhjælp
English (UK)Dansk (DK)

Hirse møller sparer opslidende arbejde


Hirsen tørres på taget

Der stampes på kraft
Det var et opslidende arbejde, der påhvilede kvinderne, at stampe hirse til de daglige måltider. Det har de gjort på samme måde i år­hundreder. Nu er der kommet forandring: Lands­byen fik 22. januar møller, der kan afskalle hirse­kornene og male dem til fint mel.

Den meget næringsrige hirse er den traditionelle afgrøde i store områder af Afrika. Men der dyrkes nu mere og mere ris, som er nemmere at tilberede. I Choya og omegn har man holdt fast ved hirsen som hoved næringskilde, men der skulle stampes og stampes. Kornet skal bearbejdes tre gange. Første operation er at tærskes hirsen for at slå kornene løs fra aksene. Anden operation er at fjerne skallerne omkring kornene. Tredje operation er at stampe eller male det afskallede korn til mel. Imellem hver operation skal kornet kastes, så avner og strå blæses væk, og kornet skal sigtes.


De to maskiner

Skallerne skures af kornene
På landsbybefolkningens ønskeliste stod der møller der kan mekanisere arbejdet og som samtidig kan skaffe en indkomst for landsbyen ved mod betaling at male hirse for de omliggende landsbyer. Vi besluttede at starte beskedent, at anskaffe og installere mindre maskiner der drives af en dieselmotor til anden og tredje operation, at afskalle kornet og male det til mel. Disse maskiner vil kunne bearbejde landsbyens eget hirse og en begrænset mængde hirse udefra. Det er allerede muligt at få hirsen tærsket af folk der kører rundt med større maskiner. Hvis det bliver nødvendigt kan det overvejes at forøge kapaciteten og installere solenergi, om muligt financieret af landsbyens egen indtjening.


Så males der hirse

Der har måttet udskiftes nogle underdele
Man har i landsbyen sat prisen på at male en kop (cirka en kvart liter) hirse til 2.5 dalasi, cirka 42 ører. Efter en god måneds drift ser vi at halvdelen af indkomsten går til aflønning af mølle personalet og diesel til maskinen, og der har været nogle omkostninger til reservedele. Der har været en netto indkomst på cirka 4000 dalasi, små 700 kr. Det er måske nok en beskeden start, men det giver landsbyfællesskabet mulighed for at dække nogle omkostninger der ellers ikke ville være råd til, og der er to lønnede arbejdspladser.