Hjælp Gambia's landbefolkning til selvhjælp
English (UK)Dansk (DK)

Bageri - mikrolån

Så i ovnen
Så i ovnen
Dejen hæver i træ-dejtruget
Dejen hæver i træ-dejtruget

En ung mand i Choya tog for nogen tid siden initiativet til at oprette en virksomhed, et bageri.  I et skur fik han bygget en ovn, en udhulet træ­stamme blev dejtrug, og så gik han igang.  Nu kunne man købe frisk brød i landsbyen.  Men al begyndelse er svær.  Efterspørgslen var lovlig lille i landsbyen selv, og forsøgene på at sælge brød også i andre lands­byer var ikke lønnende. Da dejtruget også blev angre­bet af termitter nedlages bageriet.

 

Nyt termitfrit dejtrug
Nyt termitfrit dejtrug
Så er der friskbagt brød
Så er der friskbagt brød

Nu ville en anden ung mand starte bageriet op igen.  Han ville anvende et badekar som termitfrit dejtrug, bygge en ny ovn i en anden bygning, og lægge an på at bage brød for Ramadan perioden, hvor der spiser meget brød, mindst 150 brød daglig for Choya alene eperioden igennem.  Vi aftalte 'mikro-lån' på 1500 kroner, som ville sætte ham i stand til at starte virksomheden op, og hvis beregningen holder stik vil han kunne betale hele lånet tilbage efter Ramadan.  

Sidste:

Efter Ramadan blev lånet betalt tilbage fuldt ud som aftalt. Salget stod desværre ikke helt mål med forventningerne, men der blev til gratis brød til bageren og hans assistent og deres familier og en lille fortjeneste. Men nu er bageriet klar til videre brug, bageren har opnået erfaring som ihverksætter, omend på beskedent plan, og ved at lade dette mikro-lån lykkedes har han banet vej for at nye mikro-lån kan godkendes.